Beschreibung
Rødt Kort – Vejhjælp til bilferie i udlandet giver dig adgang til SOS Internationals vejhjælp overalt, hvor Det Røde Kort dækker i Europa.
Du er dækket af Rødt Kort, hvis du har tegnet en dansk kaskoforsikring på køretøjet.
Med Rødt Kort-appen kan du udfylde en assistanceanmeldelse på skadestedet. Du åbner appen og trykker dig igennem nogle få trin, der indsamler de nødvendige oplysninger om skaden og sender dem til vores vagtcentral. Sammen med anmeldelsen sendes GPS-oplysninger, så vi kan se nøjagtigt, hvor dit køretøj befinder sig.
Vores dansktalende vagtcentral modtager dine oplysninger og din nøjagtige GPS-position, og ringer dig op med det samme for at arrangere den bedste hjælp til dig, din bil og dine passagerer.
Første gang du åbner appen bedes du indtaste dit navn, registreringsnummer (nummerplade) og telefonnummer, som gemmes i appen, så du i en assistancesituation kan tilkalde hjælp hurtigst muligt uden at skulle indtaste yderligere oplysninger. Selvom vi i visse tilfælde ikke kan finde oplysningerne om din bil, men du kan fortsat anvende appen og alle dens funktioner.
Appen er udviklet i et samarbejde mellem forsikringsselskaberne bag Rødt Kort-ordningen og SOS International.
Med applikationen kan du:
- Tilkalde vejhjælp i Europa uden for Danmarks grænser ved nedbrud, punktering, driftsstop og færdselsuheld
- Se din nøjagtige geografiske position (GPS-oplysninger) som afsendes automatisk sammen med anmeldelsen
- Oprette brugeroplysninger, som sendes automatisk sammen med anmeldelsen
- Oprette køretøjsoplysninger, som sendes automatisk sammen med anmeldelsen
- Se forsikringsvilkår for redningsforsikring i udlandet
- Se oversat information om Rødt Kort-ordningen på forskellige sprog, som kan vises til bugseringsfirmaet, værkstedet eller andre som er involveret i assistancen
- Planlægge din rejserute og se information angående regler for kørsel i de lande, din rute tager dig igennem. Du kan efterfølgende overføre din rute til f.eks. Google Maps.- Se kontaktinformationer til SOS International
- Se kontaktoplysninger til politi-, ambulance- og brandmyndigheder i pågældende land ud fra GPS-position
Du skal være opmærksom på:
Appen kan kun afsende assistancemelding, hvis den har tilladelse til brug af lokaliseringstjenester. Hvis appen ikke har tilladelse, kan du slå det til under telefonens menupunkt Indstillinger-Anonymitet-Lokalitetstjenester.
Hvis du ikke kan få forbindelse til datanetværket, vil appen ved åbning advare om manglende dækning og tilbyde at ringe op til SOS Internationals dansktalende vagtcentral i stedet.
Rødt Kort dækker kommunikationen med SOS International, herunder telefonudgifter.
Ausblenden
Mehr anzeigen...