Bedre, hurtigere, billigere
Jeg elsker Netto+ appen. Jeg scanner mine ting mens jeg er i butikken, smider dem direkte i posen, og har kun omkring 10 sekunders ventetid i tjek-ud området mens jeg venter på min QR kode for at komme ud. I modsætning til selv-tjek-ud, som vejer alle varer og skal have hjælp fra en medarbejder hvis grøntsagerne ikke vejer præcist det de skal, så er det eneste tidspunkt jeg har brug for en medarbejder når appen beslutter at jeg skal have mine varer tjekket. Men det bedste ved appen er at jeg kan få pengene tilbage hvis der er noget galt med en vare, hvis jeg kommer hjem og opdager at alle ferskenerne var mugne i bunden, så snupper jeg blot et billede af dem, og så får jeg pengene retur i form af et tilgodebevis. Så nu kan jeg trygt købe avokado og mango, uden at frygte at de er dårlige.